Medlems- og handelsbetingelser.

Medlems- og handelsbetingelser.

VersionJuli 2025

Box One
CVR: 45667049
Adresse: Himmelev Bygade 78A - 4000 Roskilde
Email: hejsa@boxone.dk

§ 1 – Medlemskab

Dit medlemskab hos Box One er personligt og må ikke benyttes af andre. Det kan heller ikke overdrages, lånes ud eller deles.
Hvis dine oplysninger (f.eks. navn, adresse, e-mail, telefon eller betalingskort) ændres, skal du give os besked via email på hejsa@boxone.dk.
Et medlemskab er bindende for både medlemmet og Box One i den periode, der fremgår af aftalen ved oprettelse.

Studiemedlemskab er gyldigt indtil det medbragte studiekort udløber, dog maksimalt i ét (1) år ad gangen. Du kan kun få et studiemedlemskab, hvis du ikke har haft et i Box One inden for de seneste 6 måneder.

§ 2 – Adgang og fremmøde

Du skal registrere dit fremmøde ved at scanne QR-koden med din medlems-app hver gang du ankommer til centret.
Fremmøde til hold skal ske senest på tidspunktet for holdstart.
Til Open Gym gælder det, at du skal ankomme senest 30 minutter efter din booking er startet.

§ 3 – Betaling

Ved oprettelse vælger du mellem to betalingsformer:
Kontant/forudbetalt medlemskab: Betales samlet ved opstart og gælder for hele den valgte periode.
Løbende medlemskab via kortbetaling: Du betaler startgebyr og den første periode ved oprettelse. Herefter trækkes beløbet automatisk hver måned. Et transaktionsgebyr på 5 kr. pr. betaling opkræves.

Du er ansvarlig for, at betaling kan gennemføres. Manglende betaling betragtes som misligholdelse af aftalen.
Ved oprettelse giver du samtykke til, at vi må opbevare dine stamdata og oprette automatisk kortbetaling.

Ved manglende betaling forbeholder Box One sig retten til at videregive dine oplysninger til inkassopartner.

Du skal være mindst 18 år for at indgå en betalingsaftale.

Der kan betales med betalingskort fra VISA og Mastercard. Alle beløb er i DKK og inkl. moms.
Ved betaling via kort sker transaktionen gennem en sikker krypteret SSL-forbindelse via NETS-godkendt betalingsløsning.

§ 4 – For sen betaling

Ved for sen betaling modtager du en rykker med et gebyr på 100 kr.
Hvis betaling udebliver i mere end 10 hverdage efter forfald, forfalder den resterende bindingsperiode til øjeblikkelig betaling.
Medlemskabet lukkes, indtil restance er betalt. Lukkede perioder refunderes ikke.

§ 5 – Medlemskabets varighed og opsigelse

Det løbende medlemskab fortsætter automatisk, indtil det opsiges. Opsigelsesvarslet er løbende måned + 1 måned, og skal ske via email til hejsa@boxone.dk.
Du modtager bekræftelse, når vi har registreret din opsigelse.
Forudbetalte medlemskaber kan ikke opsiges undervejs og refunderes ikke – uanset årsag.

§ 6 – Pauser og ferie

Ved sygdom kan et medlemskab sættes i bero. Vi forbeholder os retten til at anmode om dokumentation.

Forudbetalte medlemskaber (6 eller 12 måneder) kan også sættes i bero ved minimum 3 ugers sammenhængende ferie. Dette skal varsles via email til hejsa@boxone.dk og godkendes af Box One.

§ 7 – Prisændringer

Vi forbeholder os retten til at justere priser. Ændringer varsles minimum 45 dage i forvejen via email.
Prisregulering sker årligt i takt med inflationen (baseret på Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks), og er baseret på ændringen fra oktober foregående år til oktober indeværende år, med virkning fra 1. august det følgende år.

§ 8 – Træning og adfærd

Al træning og ophold i Box One sker på eget ansvar.
Vi forventer, at du behandler udstyr, lokaler, instruktører og andre medlemmer med respekt.
Grov eller krænkende adfærd – både fysisk og digitalt – kan medføre øjeblikkelig ophævelse af medlemskabet.
Unge mellem 15–17 år må kun træne med skriftligt samtykke fra forældre/værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen.

Alt udstyr behandles forsvarligt og området efterlades ryddeligt. Vi træner sammen, passer på hinanden og medvirker til at skabe gode oplevelser.
Det, der gælder for medlemmer, gælder naturligvis også for drop-ins. Det medlem, der har medbragt en drop-in, indestår for vedkommendes adfærd.

Respekt for naboer:
Vi viser hensyn til vores naboer. Der må ikke spilles højere musik end angivet i centret. Under holdtræning er det instruktøren, der vælger musikken for at sikre den bedste træningsoplevelse for alle.

§ 9 – Booking og afbud

Booking er obligatorisk for både hold og Open Gym via vores app.
Afbud skal ske:
- Senest 2 timer før holdstart på hverdage.
- Senest 12 timer før ved morgen- og weekendhold.
Glemmer du at melde afbud, pålægges et gebyr på 50 kr. ved løbende medlemskab. Ubetalte gebyrer medfører lukning af medlemskabet indtil gebyret betales.

§ 10 – Venteliste

Hvis du står på ventelisten og får en plads, får du besked via appen (hvis du har tilladt notifikationer).
Hvis du ikke længere ønsker pladsen, skal du fjerne dig fra ventelisten. Ellers betragtes det som for sent afbud.

§ 11 – Personlig træning

Afbud til personlig træning skal meldes senest 24 timer før.
Ved for sent afbud opkræves fuld pris for sessionen. Hvis træneren melder afbud, betales der naturligvis ikke for sessionen.
Se gældende betingelser for Personlig Træning og Small Group Training.

§ 12 – Holdændringer mv., og force majeure

Vi forbeholder os retten til at ændre i holdplaner, instruktører, udbud og åbningstider med kort varsel – dog typisk med mindst 2 ugers varsel via opslag og app.
Afbud og ændringer på dagen kan ske op til 1 time før holdstart.
Box One er ikke forpligtet til at yde erstatning ved aflysninger som følge af force majeure (fx pandemier, myndighedspåbud, sygdom, tekniske nedbrud).

§ 13 – Open Gym

Open Gym er et fælles træningsområde, hvor vi viser hensyn til hinanden.
Der skal tages højde for, at medlemmer på hold og i personlig træning modtager undervisning. Der må derfor ikke råbes, skrues højt op for musikken eller optages uforstyrret plads.
Ved samtidig holdtræning forbeholder vi os retten til at begrænse antallet i Open Gym for at sikre den bedst mulige oplevelse for alle.

§ 14 – Skader og sundhed, tyveri mv.

Du er selv ansvarlig for at være i helbredsmæssig stand til at træne. Box One tager ikke ansvar for skader opstået under træning – heller ikke hvis det skyldes forkert brug af udstyr eller andre medlemmers adfærd.
Vi garanterer ikke resultater som fx vægttab – det afhænger af dine egne vaner og indsats.
Box One er ikke ansvarlig for tab eller tyveri af personlige ejendele.

§ 15 – Persondata og kommunikation

Ved indmeldelse giver du samtykke til, at vi må opbevare dine oplysninger og kontakte dig med nyheder, servicebeskeder og information på mail og sms. Du kan til enhver tid afmelde dig.
Vi behandler dine persondata i henhold til gældende GDPR-lovgivning. Læs vores [persondatapolitik] eller kontakt os på hejsa@boxone.dk, hvis du ønsker at få dine oplysninger slettet.
Dine data opbevares sikkert hos vores samarbejdspartnere – bl.a. BookingBoard og DIBS.

§ 16 – Anti Doping

Hvis Box One bliver en del af Anti Doping Danmark, forpligter du dig til at lade dig teste.
Nægtelse sidestilles med en positiv test og kan medføre øjeblikkelig udelukkelse og videregivelse af oplysninger til Anti Doping Danmark.

§ 17 – Foto og video

Vi tager jævnligt stemningsbilleder og videoer fra træningen til brug på sociale medier.
Hvis du ikke ønsker at optræde på billeder, så sig det til en træner eller skriv til hejsa@boxone.dk – så tager vi hånd om det.

§ 18 – Ændringer i betingelser

Box One forbeholder sig retten til at ændre medlems- og handelsbetingelserne.
Ændringer varsles med minimum 45 dage via email og vil være gældende fra det tidspunkt, der fremgår af varslingen.
Ved fortsat brug af medlemskabet efter ændringens ikrafttræden, betragtes betingelserne som accepteret.

§ 19 – Kontakt og klager

Du kan altid kontakte os på hejsa@boxone.dk, hvis du har spørgsmål, ønsker at udøve dine rettigheder vedr. persondata – eller hvis du ønsker at klage.