Vilkår for personlig træning.
Vilkår for personlig træning.
Senest opdateretJuli 2025
Box One
CVR: 45667049
Adresse: Himmelev Bygade 78A - 4000 Roskilde
Email: hejsa@boxone.dk
§1. Helbred
Det er dit eget ansvar som klient at sikre, at du er i en helbredstilstand, der gør det forsvarligt at deltage i fysisk træning. Vi anbefaler, at du rådfører dig med en læge, hvis du er i tvivl.
§2. Sessionernes varighed
En standard PT-session varer 55 minutter. Kortere sessioner (PT 30) varer 25 minutter.
§3. Afbud og sygdom
Bliver du syg eller forhindret i at møde op, skal du give din træner besked senest 24 timer før den planlagte session.
Ved for sent afbud eller udeblivelse tæller sessionen som brugt.
§4. Fremmøde
Kommer du for sent til din session, trænes der i den resterende tid. Hvis din træner er mere end 10 minutter forsinket, får du en ny session uden beregning.
§5. Træningssted
Træningen foregår som udgangspunkt i Box Ones lokaler eller umiddelbart i nærheden (f.eks. løberute eller udendørsområde).
§6. Trænerskift
Hvis din træner ikke længere er tilgængelig, kan Box One tilbyde en anden kvalificeret træner som erstatning.
§7. Betaling og varighed
Betalte sessioner refunderes ikke.
Ved pakkeløsninger betalt over flere måneder betragtes beløbet som afbetaling – ikke som et abonnement.
§7.1. Løbende medlemskab
Ved PT-medlemskaber med fast månedlig betaling er der bindingsperiode på 3 måneder. Herefter kan aftalen opsiges med løbende måned + 1 måneds varsel.
§7.2. Sessioner med fast antal
Pakker med X antal sessioner har en fastlagt varighed. Forløbet skal være afsluttet inden for 120 % af den planlagte periode (f.eks. 10 uger = max 12 uger).
Ønskes forlængelse udover dette, skal det aftales skriftligt med træneren.
§7.3. Sessioner pr. måned
Sessioner i månedspakker skal bruges i den måned, de er frigivet. De kan ikke overføres til efterfølgende måneder.
§7.4. Ferie og fravær
Hvis ferie er varslet i god tid og aftalt med træneren, medregnes den i forløbets længde og tæller ikke som spildtid i forhold til ovenstående 20 %-regel.
§8. Aftalens karakter
En PT-aftale er personlig og kan ikke overdrages til andre.
For løbende PT-medlemskaber og særlige programmer gælder særlige vilkår – se nedenfor.
§9. Betalingsbetingelser
§9.1. Betalingskort og opkrævning
Betaling foregår via det samme kort, som er tilknyttet dit øvrige medlemskab hos Box One. Det er dit ansvar, at kortet er aktivt og at betalingsaftalen dækker det samlede beløb.
§9.2. Øvrige vilkår
De almindelige betalingsregler fra Box Ones medlemsaftale gælder også for PT.
§9.3. Bindingsperiode
Alle PT-medlemskaber har en minimumsperiode på 3 måneder. Herefter fortsætter aftalen som et løbende medlemskab, indtil den opsiges.
§9.4. Trækningsdato
Betaling sker automatisk den 1. i hver måned.
§9.5. Frigivelse af sessioner
Antallet af sessioner, der er inkluderet i din aftale, frigives den 1. i måneden. Sessionerne skal bruges samme måned – herefter udløber de.
Antallet afhænger af hvor mange mandage der er i måneden (4 eller 5 uger).
§9.6. Opgradering under forløb
Du kan opgradere dit PT-medlemskab (f.eks. fra 2 til 3 sessioner pr. uge) med 1 dags varsel – dog skal ændringen træde i kraft på en mandag og vare min. 7 dage.
Op- og nedgradering sker i samarbejde med din træner og forudsætter, at vedkommende har ledige tider.
Nedgradering kan ikke ske i de første 3 måneder.
§9.7. Nedgradering
Efter bindingsperioden kan medlemskabet nedgraderes. Nedgraderingen træder i kraft efter udgangen af den efterfølgende måned.
§9.8. Pause/bero
Du kan sætte dit PT-medlemskab i bero i minimum 7 dage og op til 4 måneder ad gangen. Pausen skal starte på en mandag og være i hele uger.
Der kan max holdes én beroperiode om året, medmindre andet er aftalt på forhånd.
En igangværende beroperiode kan ikke bruges til at opsige aftalen.
§9.9. Trænerskifte
Du har ret til at skifte træner, så længe der er ledig kapacitet og det fagligt giver mening.
- Ved skift til træner med samme kompetenceniveau: ingen ændring i pris
- Ved skift til højere eller lavere niveau: prisen justeres fra dagen skiftet træder i kraft
- Der opkræves aldrig gebyr ved trænerskifte
§9.10. Opsigelse
Efter bindingsperioden kan du opsige din aftale med varsel: løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske skriftligt til hejsa@boxone.dk med navn og medlemsoplysninger.
Aftalen fortsætter, indtil du aktivt opsiger den.
Bemærk: Hvis du har tilkøbt PT i forbindelse med et andet medlemskab (f.eks. bootcamp eller introforløb), stopper PT ikke automatisk, når det andet forløb slutter.